Af Dan Gaardboe Rueskov
Horne
Endnu en gang kan vi læse om et projekt i den grønne omstilling, som risikerer at ende i en blindgyde, fordi elnettet ikke kan følge med. Efter mange års kamp for at få godkendt vindmøller viser det sig nu, at strømmen måske slet ikke kan komme ud på nettet. Det burde få alle alarmklokker til at ringe.
For hvorfor fortsætter man med at presse flere vindmøller, flere solcelleparker, flere batterianlæg og flere biogasprojekter ned over lokalsamfundene, når infrastrukturen ikke er på plads? Hvorfor bliver borgerne ved med at skulle leve med usikkerheden, støjen, landskabsændringerne og konflikterne, når gevinsten for kommunen og lokalsamfundene er så svær at få øje på?
Hjørring Kommune har gennem mange år taget en stor del af ansvaret for den grønne omstilling. Men på et tidspunkt må man også spørge, om grænsen er nået. Vi har et ansvar for klimaet, ja. Men vi har også et ansvar for de mennesker, der bor her. For familierne i landsbyerne. For erhvervslivet. For landbruget. For fiskeriet. For de unge, som vi desperat forsøger at holde fast i. Og for de ældre, som ønsker at leve deres liv i fred og ro.
Mange borgere oplever i dag, at de ikke bliver hørt. De oplever, at beslutningerne allerede er truffet, inden høringerne begynder. De oplever, at hensynet til lokalsamfundene kommer i anden række, mens nye projekter står i kø. Samtidig kæmper kommunen med fraflytning, udfordringer på velfærdsområderne, et presset erhvervsliv og en infrastruktur, der flere steder halter bagefter. Derfor er det svært at forstå, at så mange ressourcer bruges på at jagte nye energiprojekter, når de grundlæggende problemer endnu ikke er løst.
Jeg møder flere og flere borgere, der føler afmagt. Borgere, som elsker Hjørring Kommune, men som ikke længere føler, at kommunen elsker dem tilbage. Det er hårde ord, men det er den virkelighed, mange beskriver. Faktisk er vi nået dertil, at man næsten ikke tør fortælle andre steder i landet, hvad der foregår heroppe, uden at blive mødt med undren. For hvordan kan en kommune, der burde fokusere på bosætning, arbejdspladser og udvikling, ende i så mange konflikter med sine egne borgere?
Det handler ikke om at være imod udvikling eller imod grøn omstilling. Det handler om proportioner og sund fornuft. Den grønne omstilling skal ske med borgerne – ikke imod dem. Den skal skabe værdi, ikke splittelse. Den skal styrke lokalsamfundene, ikke svække dem.
Måske er tiden kommet til, at byrådet stopper op, lytter lidt mere og spørger sig selv, hvad formålet egentlig er. Er målet at sætte flest mulige anlæg op? Eller er målet at skabe en kommune, hvor mennesker har lyst til at bo, arbejde, investere og stifte familie?
For hvis borgernes tillid forsvinder, så mister vi noget, der er langt vigtigere end både vindmøller, solceller og biogasanlæg. Så mister vi fundamentet for et stærkt lokalsamfund. Og det har Hjørring Kommune ganske enkelt ikke råd til.
