Mens forskere undersøger sporene efter livets tidligste forfædre på havbunden, peger en ny omfattende undersøgelse på en langt mere nutidig udfordring for havmiljøet.
Ifølge en kortlægning ledet af Norsk institutt for vannforskning (NIVA) findes der mere end 16.000 forskellige kemikalier i plastprodukter, og omkring en fjerdedel af dem vurderes at kunne være skadelige for miljø eller sundhed.
Det skriver det norske medie Forskersonen i artiklen »Forskere fant over 16.000 plastkjemikalier«, som FiskerForum omtaler.
Undersøgelsen retter fokus mod en mindre synlig konsekvens af plastikforurening. Hvor tabte fiskeredskaber, udtjente net og plastflasker er synlige tegn på forurening, handler den nye forskning om de kemiske stoffer, der frigives, når plast nedbrydes til mikroplast i havmiljøet.
Ifølge forskerne kan mikroplast fungere som en slags kemisk og mekanisk »trojansk hest« i havets økosystemer. Partiklerne kan blive forvekslet med føde af alt fra muslinger og vandlopper til fiskearter som sild, torsk og fladfisk. Dermed risikerer dyrene både at få fyldt fordøjelsessystemet med ufordøjeligt materiale og samtidig blive udsat for en række kemiske stoffer.
Forskningsresultaterne peger på, at flere af kemikalierne kan være hormonforstyrrende og påvirke fisks reproduktionsevne, immunforsvar og vækst. Særligt bundlevende arter som rejer og jomfruhummere kan være udsatte, fordi mange mikroplastpartikler og kemikalier ophobes i havbundens sedimenter.
Bekymring for fiskebestandene
Ifølge FiskerForum rækker problemstillingen videre end miljøspørgsmålet alene. Hvis kemikalier fra plast ophobes i havets fødekæder, kan det få betydning for fiskebestandenes evne til at reproducere sig og opretholde sunde bestande.
Mediet peger på, at svækkede fiskebestande ofte forbindes med fiskeriets aktiviteter, men at den kemiske forurening fra plast i høj grad stammer fra landbaserede kilder. Plastkemikalierne anvendes i en lang række produkter som tøj, elektronik, legetøj og bildæk, hvoraf sidstnævnte fremhæves som en væsentlig kilde til mikroplast.
Kritik af den politiske tilgang
FiskerForum argumenterer for, at undersøgelsen bør få politikere i både Danmark og EU til at rette større opmærksomhed mod kilderne til den kemiske forurening. Mediet mener, at miljøpolitiske indgreb ofte retter sig mod fiskeriet gennem blandt andet restriktioner, lukkede områder og begrænsninger af fiskeriaktiviteter, mens problemerne med plastforurening i høj grad opstår på land.
Samtidig fremhæves det, at reglerne for plast i fødevareemballage generelt er mere omfattende end reguleringen af plast i andre forbrugsprodukter. Ifølge artiklen reagerer lovgivningen ofte først, når miljøproblemerne allerede er konstateret.
Efterlyser større åbenhed
FiskerForum peger på behovet for skærpet producentansvar og øget kontrol med anvendelsen af kemikalier i plastprodukter. Seniorforsker Cathrine Brecke Gundersen fra NIVA fremhæver ifølge mediet vigtigheden af større åbenhed om kemikalieanvendelsen og et mere omfattende regelværk, der kan håndtere den store mængde plastkemikalier, før de skaber miljøproblemer.
Dermed rejser undersøgelsen ifølge FiskerForum et centralt spørgsmål om ansvaret for havmiljøets tilstand.
