Det kommende Hjørring Dyrskue fredag og lørdag på Dyrskuepladsen i Hjørring (køb billetter her) er en god anledning til også at lære lidt mere om det vigtige landbrugserhverv, som sikrer gode danske varer til danskerne.
Det er et erhverv, som i disse tider ofte udsættes for en voldsom hetz og ofte efterlades som stort set eneste skyldige i landets klimamæssige problemer.
Rådgivningsvirksomheden Agillix arrangerer både Hjørring Dyrskue og maj måneds Fjerritslev Dyrskue.

Agillix er en rådgivningsvirksomhed, som består af 500 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars. Der er flere end 9.000 kunder, som tilbydes faglig sparring og et full-line servicekoncept, der dækker kundernes behov – uanset branche.
Virksomhedens specialister rådgiver om alt lige fra økonomi, skatteforhold, regnskaber, grøn omstilling, digitale løsninger, specialiseret fagrådgivning samt meget mere.
Derudover er Agillix Danmarks næststørste landbrugsforening med omkring 2.200 medlemmer og repræsenterer landbruget i Jylland med en lang række arrangementer, medlemspleje, kurser med videre.
Foreningsmedlemmerne er inddelt i tre geografiske kredse:
Kreds 1 – Læsø, Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev – formanden er Lars-Peter Boel.
Kreds 2 – Jammerbugt og Aalborg – formanden er Bjarke Laursen.
Kreds 3 – Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild – formanden er Henrik Dalgaard.
Carl Chr. Pedersen er formand for bestyrelsen hos Agillix
Den lokale netavis NordsøPosten følger naturligvis også Hjørring Dyrskue. Se årets program her.



