I området finder vi Danmarks mest artsrige grønklitter med et stort indhold af sjældne og biotoptypiske arter. På turen gennem klitheden og klitoverdrevet vil turleder Flemming Thorning-Lund fortælle om de forskellige vilde blomster og planter, som vi møder på vores vej, og som netop nu står i fuldt flor, bl.a. Blodrød Storkenæb, Nikkende Kobjælde, Sand-Frøstjerne og Alm. Mælkeurt.
Turleder: Botaniker og naturvejleder Flemming Thorning-Lund.
Turen gennemføres søndag den 20. juni 2021 kl. 10-12.30.
Mødested: På parkeringspladsen over for ishusene på Tannisbugtvej i Tversted
Tag gode travesko på og medbring gerne lidt mad og drikke til turen.
Vi følger naturligvis myndighedernes udmeldinger vedrørende forsamling – tjek derfor eventuel aflysning af turen på www.dn.dk/arrangementer eller facebook DN Hjørring.
Alle er velkommen!