Af Rasmus Prehn
Direktør i Økologisk Landsforening
Danmark har fået verdens grønneste regering. Ambitionerne står i kø. Vi skal blandt andet have et nationalt sprøjteforbud, der sikrer grundvandet og dermed fremtidens drikkevand. Vi skal have langt bedre dyrevelfærd, og det skal være slut med at kupere grisenes haler. Produktionsdyr skal have mere plads og bedre forhold, og det skal være slut med ekstremavl.
I Økologisk Landsforening råber vi hurra og hilser disse tiltag velkommen. Dyrevelfærd er vigtigt, og regeringens landbrugsvision harmonerer i høj grad med den økologiske landbrugspraksis – uden syntetiske sprøjtemidler og med dyr under åben himmel og høj dyrevelfærd.
Men mange i dansk landbrug er bekymrede over ambitionerne. Hvordan skal de hænge sammen i virkeligheden? Hvem skal købe de dyrere produkter, når kravene øges? Danskerne har ikke vist den allerstørste interesse for at betale ekstra for dyrevelfærd, og det til trods for tv-udsendelser, der understreger behovet.
Så sent som i onsdags holdt danske griseavlere et protestmøde i Horsens, hvor de satte et stort spørgsmålstegn ved, hvordan økonomien kan hænge sammen, når regeringens politik ikke samtidig tager højde for at stimulere efterspørgslen efter økologi og bedre dyrevelfærd.
Hvordan skal landmændene så få solgt deres produkter? Risikerer vi ikke, at supermarkederne blot importerer billigere kød fra Polen eller andre lande, hvor der ikke er samme fokus på regler om grisehaler, plads og dyrevelfærd? Sker det, flytter vi blot problemerne til andre lande, mens vi taber omsætning og arbejdspladser i Danmark. Det er næppe regeringens intention.
Men der er faktisk en vej frem. Det kræver blot, at regeringen vil.
Vi skal stimulere efterspørgslen efter økologi, som netop indebærer bedre dyrevelfærd og et landbrug uden syntetiske sprøjtemidler.
Danskerne vil faktisk gerne have økologi, dyrevelfærd og et renere landbrug. Det er ofte prisen, der står i vejen. Tre ud af fire danskere køber økologiske varer mindst én gang om ugen. Alligevel udgør økologien kun omkring 12 procent af salget i supermarkederne. Det fortæller én ting: Mange danskere vil gerne vælge økologi, men vælger det fra på grund af prisen. Når man står med det økologiske kød i supermarkedet, kan det være svært at betale 30 procent eller mere ekstra.
Derfor burde regeringen fjerne eller sænke momsen på økologiske varer. Gør regeringen det, vil efterspørgslen stige, og danskerne vil lettere kunne vælge de varer, der tager hensyn til dyrevelfærd og drikkevand.
At sænke momsen på økologi vil være en langt mere samfundsgavnlig, sund og bæredygtig måde at bruge pengene på end at sænke momsen generelt på alle varer, sådan som regeringen nu lægger op til. Samtidig vil det være en langt mere effektiv måde at realisere regeringens egne ambitioner på.
Derudover kan regeringen beslutte, at offentlige indkøb skal være så økologiske som overhovedet muligt. Staten har visse krav, men der findes ingen samlede ambitioner for kommunernes og regionernes indkøb af økologi. Heller ikke i den nye forsøgsordning med skolemad er der krav om økologi. Regeringen kunne gøre meget mere, hvis den ville leve op til sine egne ambitioner.
Endelig kan regeringen tænke økologi ind i en lang række andre politikområder. Hvorfor er der for eksempel ikke krav om økologi, god dyrevelfærd og kostråd, når staten giver skatterabat til arbejdsgiverbetalte frokostordninger? Også her kunne regeringen omsætte sine ambitioner til konkret handling.
Idéer og konkrete forslag står i kø. Vi kan faktisk omstille til mere økologi, bedre dyrevelfærd og sprøjtefri produktion. I Økologisk Landsforening hjælper vi meget gerne regeringen med løsningerne. Det kræver blot, at regeringen vil.
Husk, at en regering er mere værd, når den løser problemerne, end når den skaber dem.
