
Martin Prentow røde postkasse på scenen i Hjørring Revyen. Foto: Privat.
For nogle måneder siden blev lokalpolitiker Martin Prentow kontaktet af holdet hos Hjørring Revyen, som gennem en fælles bekendt havde hørt om hans karakteristiske røde postkasse.
Revyen var på udkig efter en rekvisit til en scene, og forespørgslen var, om de måtte låne den gamle postkasse. Det sagde Martin Prentow ja til, og lørdag aften kunne han sammen med sin hustru Chenette opleve den velkendte postkasse indtage scenen foran publikum.
For det socialdemokratiske byrådsmedlem havde oplevelsen en særlig betydning. Den røde postkasse, som står ved familiens hjem, repræsenterer nemlig et stykke dansk kulturhistorie. Tidligere har han på NordsøPosten fortalt historien om postkassen, der stammer fra en tid, hvor postvæsenet var en langt mere synlig del af hverdagen, og som derfor har en særlig plads hos familien.
Selv om postkassen på scenen får en dramatisk skæbne, kan Martin Prentow glæde sig over, at den i virkeligheden er uskadt. Når revysæsonen er slut, vender den tilbage til sin faste plads i august, men nu med endnu en historie knyttet til sig.
Samtidig lægger han ikke skjul på, at besøget i Hjørring Revyen var en positiv oplevelse. Han betegner forestillingen som særdeles vellykket og anbefaler den varmt til andre, der ønsker en aften med latter og underholdning.
Lille stykke danmarkshistorie flytter ind hos lokalpolitiker
Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.
Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.
Mobil: 28 74 27 48
E-mail: [email protected]
© 2025 – Vedligeholdes af Mediehuset Hirtshals.
© 2025 – Vedligeholdes af Mediehuset Hirtshals.