Af Laura Jensen
Sønder Rubjerg
I en kritik af et af mine tidligere debatindlæg på Klimamonitor.dk beskylder Peder Nickelsen mit debatindlæg som værende en selektiv fremstilling. Dog falder det en smule til jorden, når hans eget svar udelader en række forhold, som er afgørende for at forstå den virkelighed, vi naboer oplever.
Blandt andet er det misvisende at fremstille pyrolyseanlægget og biogasanlægget som to adskilte virksomheder. De er i praksis tæt forbundne og godkendt som en samlet enhed, hvorfor selv myndighederne har haft svært ved at adskille påvirkningerne fra de to anlæg. Når det er tilfældet, giver det heller ikke mening i den offentlige debat at forsøge at skille dem.
Samtidig har der over længere tid været driftsproblemer, lugtgener og episoder, som har givet anledning til bekymring hos naboerne. Det er ikke enkeltstående hændelser, men noget der har strakt sig over tid og i perioder har været meget markant.
Det er korrekt, at der er gennemført mange målinger. Men flere af dem er foretaget i perioder, hvor anlæggene ikke har været i fuld drift men andre er udført mens anlægget har været lukket ned. Derfor kan man ikke uden videre bruge målingerne som bevis for graden eller karakteren af påvirkningen fra anlægget.
Derudover er det værd at bemærke, at ikke alle typer udledninger indgår i de beregninger, der ofte henvises til – blandt andet de mere diffuse udslip, der har været en udfordring siden opstarten i foråret 2024.
Når Arbejds- og Miljømedicinsk Kliniks konklusion bliver brugt som argument for, at der ikke er et problem, er det en forenkling. Klinikken peger ganske vist på, at der ikke er dokumentation for alvorlig sygdom, men samtidig også på, at symptomerne kan være forenelige med påvirkning fra lugt og irriterende stoffer, og at påvirkninger ikke kan udelukkes. Med andre ord: der er ikke klare beviser for skade – men heller ikke for, at der ikke har været påvirkning.
Endelig er det svært at genkende billedet af en åben og dialogsøgende virksomhed. Mange naboer har oplevet manglende svar og begrænset dialog, trods forsøg fra naboernes side. Det gør det vanskeligt at opbygge den tillid, som er nødvendig, når man bor tæt på et anlæg under udvikling.
Debatten handler ikke om at være for eller imod grøn omstilling. Den handler om, hvordan eksperimentelle nye teknologier gennemføres i praksis, og om naboerne bliver taget alvorligt. Hvis vi vil bevare tilliden til den grønne omstilling, kræver det, at vi forholder os ærligt til både usikkerheder, fejl og erfaringer – og ikke reducerer en kompleks virkelighed til et spørgsmål om enten eller og ansvarsfralæggelse.
