Meget tyder på, at Restaurant Bovem i Nørregade i Hjørring er lukket.
NordsøPosten har forgæves mange gange forsøgt at få fat i indehaveren Daniel, som ikke er vendt tilbage. Hjemmesiden er lukket med teksten ”siden er midlertidig utilgængelig”, og på Facebook var Restaurant Bovem senest aktiv den 17. april 2026 med et stillingsopslag efter en kok skråstreg køkkenmedhjælper.
Fredag den 29. november 2024 blev der igen stegt bøffer i det tidligere Hereford House, som den nye forpagter omdøbte til Restaurant Bovem.
Daniel kom fra Horsens og kæmpede for sin restaurant og fik også skabt gode relationer og prøvede nyt som for eksempel en vinbar. Han kom også med mange fine initiativer for eksempel i julen 2025:
– Denne jul ønsker jeg at holde en helt særlig dag for mennesker og familier, som økonomisk ikke har mulighed for de store fejringer. Jeg vil gerne give dem en varm og hyggelig juleoplevelse med mad, drikke, fællesskab – og dans om juletræet.


