Fra 26. juni lempes de danske indrejserestriktioner, hvilket betyder, at EU-borgere ikke længere skal i isolation ved indrejse i Danmark, så længe de kan fremvise et gyldigt coronapas.
Det vækker glæde og lettelse hos Vivi Schlie, som er indehaver af udlejningsbureauet V∙Kysten på Nørregade i Hirtshals.
– Det er glædeligt og betyder meget for os. Det er sent, at vi får den åbning i forhold til højsæsonen, men jeg forventer at mærke det på udlejningen til sensommer og efterårssæsonen, siger Vivi Schlie til NordsøPosten.
Det bliver også nemmere at rejse ud
Det er dog ikke kun ved indrejse til Danmark, det bliver nemmere fra 26. juni. Fra samme dag bliver det også nemmere at rejse ud. Danskerne kan nemlig – også fra 26. juni – rejse frit i hele EU uden at skulle fremvise coronatest før hjemrejse eller skulle i isolation, når ferien er slut.
Kilde: TV2 Nord.