Af Jens Abildgaard
Rådgivende ingeniør
Gert var et menneske med stort vingefang, ikke mindst når det gjaldt vindmøller. Men også vingerne på hans Piper 28 kunne få ham i hopla. Det ved jeg af erfaring. Nu er Gert desværre lettet for sidste gang, alt for tidligt. Det er meget trist.
Mit første møde med Gert ligger årtier tilbage. Han var inviteret som foredragsholder ved et møde i Hjørring Vestre Rotary Klub, hvor jeg er medlem. Jeg kendte ham ikke, men jeg lyttede til hans engagerede foredrag om vindmøllers velsignelser … Ja ja, den får ikke for lidt, tænkte jeg. Men sandheden er jo, at Gert hurtigere end de fleste andre havde set de store muligheder i vindenergi.
Hvis man skal karakterisere Gert Jensen med bare to ord, kunne det være »virketrang og drivkraft«.
Mange år senere begyndte jeg gennem mit 1-mandsfirma at samarbejde med Dansk Projektrådgivning A/S, et ingeniørfirma ejet af Gert Jensen. På et tidspunkt luftede firmaets direktør, Per Lønborg, tanken om at indsluse mig i Dansk Projektrådgivning, nu da vi alligevel havde et meget nært samarbejde. Det syntes jeg var en god idé. Jeg blev inviteret til et møde, hvor jeg første gang mødte Gert face-to-face. Efter en kort introduktion og nogle høflige vendinger sagde Gert uventet til Per: »Skal vi ikke lige gå udenfor et øjeblik?« Kort efter vendte de to tilbage, og Gert sagde: »Hvis du vil, kan du blive ansat her sådan og sådan, og du kan starte i morgen, hvis det passer dig.« Det sagde jeg ja tak til (dog uden at starte i morgen), og et fælles arbejdsliv tog sin begyndelse. Ikke så mange dikkedarer, bare se at komme i gang.
Jeg lærte snart, at Gert virkelig var en handlingens mand. Senere i min ansættelse blev jeg mere og mere involveret i Gerts mange vindmølleprojekter i et andet firma i koncernen, VisVenti A/S, i særdeleshed i Tyskland. Ofte rullede Gert sin Piper 28 ud af hangaren i Sindal, og vi lettede mod mølleprojekter sydpå. Vi har tilbragt mange hyggelige timer sammen i cockpittet og spændende timer på landjorden, når meget store vindmøller skulle rejses og testes. Det var seriøst arbejde at medvirke ved.
Men der var også hyggeture ned til de tyske vindmøller. De store mølleprojekter vakte pæn opmærksomhed i lokalområdet. Når en vindmøllepark var klar til drift, blev der kaldt til indvielsesfest. Her mødte kommende mølleejere, borgmestre, embedsmænd og borgere fra lokalsamfundet op. Og pressen selvfølgelig. Gert og jeg begik os på småtflydende tysk i mangen lokalradio og smilede til en hel del bladfotografer. Og så var der hornmusik, taler og »Bier und Bratwurst«.
Mit samarbejde med Gert Jensen strakte sig over godt 5 år. På et tidspunkt viste det landsdækkende ingeniørfirma Grontmij (i dag Sweco) interesse for at overtage DPR Ingeniørerne, som firmaet havde ændret navn til på det tidspunkt, og som jeg da var direktør for. Det endte med, at Grontmij overtog DPR som en afdeling i Hjørring under firmaets regionskontor i Aalborg.
Gert forlod ejerskabet, mens jeg forblev som afdelingsleder. Dermed skiltes vores veje arbejdsmæssigt. Men personligt havde vi fortsat gode relationer, når vi mødtes rundt i byen.
Jeg tænker tilbage på min tid med Gert med et veltilfreds smil om munden. Gert var en sober, redelig og fair person at arbejde sammen med.
