Af Jakob Gislund
Tillidsrepræsentant for lærerne
Hirtshals Skole
Snart skal vores politikere beslutte, hvor der skal findes massive besparelser på de kommunale budgetter. Det er ikke en opgave, jeg på nogen måde misunder dem.
Et af de områder, der er blevet udpeget til at indbringe en del millioner, er en opsigelse af lærernes arbejdstidsaftale, A20. Men kan man stole på de beregninger, der ligger bag besparelsen, eller er der tale om et papirregnskab, som ikke kan omsættes til virkelighed?
En lærer i Hjørring Kommune må undervise op til 800 klokketimer. Dertil kommer tid til forberedelse samt de øvrige opgaver, en lærer også varetager. Nu foreslås undervisningstiden hævet til 850 klokketimer. På papiret betyder det, at man kan spare hver 17. lærer væk, fordi alle underviser mere. Men hænger det sammen med virkeligheden? Det vil jeg påstå, at det ikke gør.
Skolevæsenet er nemlig opdelt i mindre enheder – både skolecentre og undervisningssteder. Budgettet tildeles hovedsageligt undervisningsstederne, og derfor spørger jeg: Hvad gør man på de undervisningssteder, hvor der ikke er 17 lærere? Hvis besparelsen skal realiseres, skal der være færre ansatte, altså færre voksne på disse skoler. Men der bliver samlet set mindre undervisningskapacitet, hvis man går fra 17 til 16 lærere. Først når man når op på 18 lærere, giver de ekstra undervisningstimer en reel gevinst. Skal eleverne på de mindre undervisningssteder så have mindre undervisning, fordi der skal spares penge?
Et andet problem er, at mange klasser slet ikke har så mange undervisningstimer, som lærerne foreslås at skulle undervise. Elever fra 0. til 4. klasse har færre end de 850 undervisningstimer, som politikerne ønsker, at en lærer skal undervise. Derfor er det først fra 5. klasse, at en lærers fulde undervisningskapacitet kan udnyttes. Men der skal stadig være en lærer til stede i alle fag, indtil de yngste elever får fri. Først derefter kan en indskolingslærer varetage specialundervisning, tolærerordninger eller inklusionsstøtte. Og giver det mening, at en lærer, som gennem kurser har specialiseret sig i indskolingen, pludselig skal undervise i udskolingen – for eksempel i tysk, geografi eller fysik/kemi?
Kigger man rundt i Danmark, er der faktisk kun fire kommuner, hvor lærerne underviser mere, end de gør i Hjørring Kommune. Alligevel foreslås det nu, at de skal undervise endnu mere. Men hvordan skal en lærer få plads til flere undervisningstimer? En lærers samlede arbejdstid er den samme, og undervisning er kun én del af arbejdet. Skal der bruges mindre tid på de øvrige opgaver? Skal der holdes færre skole-hjem-samtaler og gås færre gårdvagter? Skal personalets kurser skæres væk? Eller skal lærerne have mindre tid til at forberede undervisningen og dermed mindre mulighed for at tilrettelægge den efter elevernes faglige niveau? Det er i hvert fald ikke noget, der vil hæve kvaliteten af skolerne i Hjørring Kommune.
Det er aldrig sjovt at skulle beskære områder, der leverer kommunens kerneydelser. Men folkeskolen er rigeligt presset i forvejen. Derfor er min opfordring til politikerne: Pas på, at I ikke smider barnet ud med badevandet. Og pas på, at I ikke vedtager en besparelse, som ser god ud på papiret, men som ikke kan realiseres i virkeligheden.
