Hjørring Private Realskole står over for et lederskifte, efter at skoleleder Klaus Lundsgaard efter aftale med skolens bestyrelse har valgt at fratræde sin stilling med virkning fra juli 2026.
Bestyrelsen oplyser, at den takker Klaus Lundsgaard for hans mangeårige indsats på skolen og ønsker ham held og lykke fremover. Der gives ikke yderligere kommentarer til fratrædelsen.
Samtidig har en enig bestyrelse besluttet at konstituere den nuværende afdelingsleder Trine Rasmussen som skoleleder. Henrik Frand-Madsen fortsætter efter eget ønske i sin nuværende funktion som viceskoleleder.
Ifølge bestyrelsesformand Daniel Krag Nielsen bygger beslutningen på stor tillid til Trine Rasmussens evner til at stå i spidsen for skolen.
– Vi ser frem til samarbejdet med Trine i hendes nye funktion. Trine er allerede et kendt ansigt på skolen og besidder et indgående kendskab til skolens hverdag, værdier og traditioner. Hun har gennem sit arbejde vist stort engagement, høj faglighed og stærke ledelsesmæssige kompetencer, som giver et solidt fundament for den fortsatte udvikling af skolen, udtaler Daniel Krag Nielsen.
Bestyrelsen understreger, at den daglige drift på Hjørring Private Realskole fortsætter uændret. Sammen med skolens ledelse og medarbejdere vil bestyrelsen arbejde videre med udviklingen af skolen til gavn for eleverne og deres familier.
Konstitueringen træder i kraft i forbindelse med Klaus Lundsgaards fratræden i juli 2026.



Hvad har han lavet siden han skal ud af vagten så hurtigt. Det er historien her. Grav grav grav.