Britiske Caroline Laursen åbnede i december 2025 ny designbutik på Søndergade i Løkken.
Siden da har Caroline og hendes danske mand, Mads, stået for bemandingen af butikken, og parret har fået en flot start med det nye eventyr. Det skal fejres.
– Ingen af os har prøvet at have egen butik før, men vi har efterhånden fået en del erhvervserfaring i både Danmark og London, fortæller hun.
Fra hele verden
Kunderne kommer primært fra de skandinaviske lande og Tyskland, og faktisk har gæster fra hele verden besøgt butikken lige siden starten.
– Vi har også haft kunder fra mange andre europæiske lande, USA, Sydamerika, Kina og Mellemøsten, så det er dejligt, fortsætter Caroline.
Alle er inviteret
Den første sommer med butikken skal fejres, og derfor afholdes to events, hvor alle kunder, samarbejdspartnere og interesserede er inviteret.
Caroline og Mads inviterer således indenfor til den første event fredag 10. juli fra klokken 15 til 19, og parret glæder sig til at hilse på alle.
Der vil være mulighed for at spørge hende om alt omkring hendes designs, mens Mads spiller live piano i butikken som en behagelig baggrund.
Gave til gæsterne
Alle, der kommenterer på hendes eventpost på Facebook og møder op på dagen, vil modtage en lille gave med et udvalg fra flere kollektioner.
– Vi har naturligvis også sørget for, at der er bobler, vand og snacks på dagen, og vi ser frem til at se både kendte og nye ansigter, siger parret.
Butikken har adresse på Søndergade 17A i Løkken, og har åbent hver dag fra klokken 11 til 19 – også ofte uden for den travle højsæson.


