Lørdag den 18. juli kl. 10 til 15 inviterer Tranget Veterantræf til 5 års jubilæum, og arrangørerne glæder sig til at byde både deltagere og besøgende velkommen til en hyggelig dag med flotte veteranbiler, traktorer, motorcykler og godt fællesskab.
Der er gratis adgang til træfpladsen, så alle er velkomne, uanset om interessen er de flotte køretøjer eller blot en hyggelig dag på landet.
Et af dagens højdepunkter er den fælles køretur, som i år følger en helt ny rute. Turen går ikke gennem Tårs, men ad små, naturskønne veje, hvor deltagerne kan nyde det smukke landskab og den særlige stemning, som kendetegner veterantræffet.
På træfpladsen vil der være masser af flotte veteraner, hyggeligt samvær og mulighed for at opleve køretøjer fra en svunden tid helt tæt på.
I år markerer Tranget Veterantræf som allerede nævnt samtidig sit 5 års jubilæum, og arrangørerne håber, at både tidligere gæster og nye besøgende vil være med til at fejre dagen.
Tranget Veterantræf finder sted lørdag den 18. juli kl. 10 til 15, og der er gratis adgang til træfpladsen.


