Af Michael Vendelbo

Direktør i Erhverv Hjørring
Alligevel kan jeg være bekymret for den måde, vi taler om vores byer, vores lokalsamfund og vores landsdel på.
Man skal sjældent scrolle længe på sociale medier for at finde de spydige kommentarer. Om de tomme butikker. Om byen, der er ved at dø. Om alt det, der engang var bedre. Og om alle dem, der burde have gjort noget.
Det gælder i Hjørring og Vendsyssel. Det gælder i Nordjylland. Og det gælder formentlig i næsten alle danske byer.
Vi er gode til at få øje på hullet i osten. Måske så gode, at vi nogle gange overser resten.
Nogle profetier går i opfyldelse, fordi de var sande. Andre går i opfyldelse, fordi vi begyndte at handle, som om de var det.
For hvad sker der med et sted, når vi igen og igen fortæller hinanden, at det er på vej tilbage?
Hvad sker der med lysten til at investere, åbne en butik, arrangere noget, flytte til området eller engagere sig i fællesskabet?
Og kan den modsatte bevægelse også være mulig?
Kan vi skabe en positiv spiral ved at fortælle mere om det, der lykkes? Ved at hylde dem, der tager initiativ? Ved at bakke op, møde frem og spørge, hvad vi selv kan bidrage med?
Jeg tror det.
For ord påvirker vores blik. Blikket påvirker vores forventninger. Og forventningerne påvirker vores handlinger.
Et sted kan tales ned, længe før det bliver levet ned.

En sommer med blikket rettet mod Vendsyssel
Denne sommer er ferien blevet holdt herhjemme. Og hvor har vi det godt i Vendsyssel
I dag gik jeg gennem Hjørring, mens Dana Cup fyldte byen med unge mennesker fra hele verden. Spilledragter, latter og fremmede sprog flød gennem gaderne. Der var mennesker i butikkerne, gæster på caféerne og liv i bybilledet.
Sidste weekend kørte vi til Tornby Strand for at se solen forsvinde i havet. Bilerne holdt langs stranden, så langt øjet rakte i begge retninger. Familier, venner og feriegæster var kommet for at dele den samme solnedgang.
Ved Kjul Strand stod vi 25 minutter i kø for at købe en is. Ingen virkede særligt fortravlede. Folk talte, grinede og faldt i snak med mennesker, de aldrig havde mødt før. Køen blev et lille, midlertidigt fællesskab.
I Tversted forsøgte vi at få bord på Café Fisk. Alt var booket om aftenen, så stjerneskuddet måtte spises til frokost. Bagefter købte vi et par gamle LP’er på loppemarkedet på hjørnet.
I Løkken besøgte vi en ny vinbar og fortsatte ned mod vandet, hvor omkring 100 mennesker sad i sandet og så VM-fodbold på storskærm. Nogen havde fået en idé, grebet muligheden og skabt en oplevelse, som andre havde lyst til at være en del af.
I Sindal har Musik i Martins Have sendt hyggebarometeret helt op i det røde felt.

Og da jeg cyklede gennem Lønstrup som træning frem mod Team Hjørring 2027, var det næsten umuligt at komme frem mellem biler, cyklister og gående. Min planlagte tid på ruten forsvandt.
Glæden over synet voksede til gengæld.
For tænk, at så mange mennesker vælger at bruge deres tid i vores byer, ved vores strande og blandt vores butikker, spisesteder, kunsthåndværkere og oplevelser.
Tilsammen fortæller de små sommerbilleder noget større.
De fortæller om steder, mennesker aktivt opsøger. Om erhvervsdrivende, der tør åbne døren. Om mennesker, der får en idé og fører den ud i livet. Om gæster, der kommer for at spise, handle, opleve og være sammen.
De fortæller, at her sker godt nok meget.
Byen forandrer sig
De tomme butikslokaler findes selvfølgelig. De er synlige, og de påvirker vores oplevelse af byen. De fortjener opmærksomhed og handling.
De fortæller bare ikke hele historien.
I århundreder voksede byerne frem som handelscentre for deres opland. Her købte og solgte man varer. Her mødtes mennesker og udvekslede nyheder. Handlen var byens puls.

Fra begyndelsen af 1960’erne blev gågaden symbolet på den levende bymidte. De første danske gågader er altså kun godt 60 år gamle. Østergade i Hjørring blev først egentlig gågade i 2008.
Alligevel er vi kommet til at sætte lighedstegn mellem en fyldt gågade og en by i fremgang. Derfor opleves den tomme rude hurtigt som et tegn på, at byen er ved at forsvinde.
Imens har vores måde at handle på ændret sig.
De store boxbutikker er kommet til. De kræver plads, store varelagre og parkeringspladser tæt ved døren. Dagligvarehandlen er i høj grad flyttet ud til vores daglige ruter mellem arbejde, skole og hjem. Internettet har gjort det muligt at købe næsten alt fra sofaen og få det leveret direkte til hoveddøren.
Vi har vænnet os til en anden form for bekvemmelighed.
Derfor kan gågaden opleves roligere, samtidig med at den samlede handel vokser.
I Hjørring Kommune steg detailomsætningen fra cirka 3,9 milliarder kroner i 2016 til 4,3 milliarder kroner i 2021. En vækst på godt 10 procent. Handelsområdet beskæftigede samtidig omkring 4.800 mennesker og var kommunens største branche målt på antallet af arbejdspladser.

Handlen lever. Den har flyttet sig, spredt sig og skiftet form.
Vi ser den tomme butik i gågaden. Vi ser sjældnere omsætningen i boxbutikken, parkeringspladsen ved supermarkedet eller pakken, der lander i carporten.
Det ændrer bymidtens rolle. Fremtidens bymidte skal give os flere grunde til at komme. Handel vil fortsat spille en vigtig rolle sammen med caféer, restauranter, boliger, kultur, uddannelse, arbejdspladser, arrangementer og fællesskaber.
Byerne forandrer sig, fordi vores liv forandrer sig.
Den udvikling kræver nye idéer, mod og samarbejde. Og den kræver, at vi ser byen, som den er ved at blive, frem for udelukkende at måle den op imod den by, vi husker.
Når nogen gør noget
Sommerens oplevelser står heller ikke alene.
Naturmødet har netop fejret sit tiårsjubilæum i Hirtshals med omkring 30.000 deltagere. I april var Hjørring vært for DM i Skills med omkring 50.000 besøgende fra hele landet.
To vidt forskellige begivenheder, der viser, hvad der kan ske, når en stærk idé bliver båret frem af dygtige arrangører, virksomheder, frivillige og lokalsamfund.
Hjørring Kommune havde i 2024 knap 1,8 millioner kommercielle overnatninger og en turismeomsætning på omkring 3,5 milliarder kroner. Kommunen er blandt landets største feriedestinationer.
Mens vi diskuterer, om vores område har nok at byde på, vælger hundredtusindvis af mennesker at bruge deres ferie, deres tid og deres penge her.
Det er værd at standse op ved.
Momentum viser sig også i idræt, foreningsliv og lokale fællesskaber.
Hjørring Futsal Klub er blevet dansk mester. Vendsyssel FF og Elitesport Vendsyssel er rykket op i 1. division. I Vrå er der åbnet et stort nyt svømmecenter, som sammen med Idrætscenter Vendsyssel kan tiltrække brugere og atleter fra hele Nordjylland.

I Bjergby, hvor vi selv bor, var mere end 200 mennesker samlet til sankthansbål, pølser og hygge.
I Tårs arbejder man med at samle borger- og erhvervskræfterne i én forening. Her har man set, at udvikling bliver stærkest, når flere tager ansvar for den.
Det er forbindelsen mellem de mange eksempler.
Der sker noget, når nogen gør noget.
En virksomhed investerer. En forening arrangerer. En frivillig stiller borde op. En butik åbner døren. En borger inviterer andre med. En idé får lov til at vokse, fordi flere vælger at bakke op.
Sådan skabes et levende område.
Én handling ad gangen.
Den fortælling, vi vælger
I morgen får vi besøg af venner fra Midtjylland.
Vi begynder med pizzakursus i Kornets Hus, fortsætter forbi eventpladsen ved Dana Cup og slutter dagen i Hirtshals til Musik Under Trappen.
Vi glæder os til at vise dem Vendsyssel.
Et område med stærke og forskellige byer. Med hav, natur og kultur. Med virksomheder, ildsjæle, foreninger og fællesskaber, der hver især bidrager til noget større.
Vi har udfordringer. Vi har også et stærkt fundament at bygge videre på.
Kritik kan være nødvendig. Den bliver stærkest, når den følges af engagement, idéer og ansvar.
Derfor bør spørgsmålet om, hvad kommunen, handelslivet, foreningerne eller alle de andre burde gøre, altid følges af et andet:
Hvad kan jeg selv bidrage med – og hvem kan jeg gøre det sammen med?
Vi kan vælge at hylde dem, der skaber noget.
Vi kan møde op.
Vi kan handle lokalt.
Vi kan invitere andre med.
Vi kan fortælle om de ting, der lykkes, så flere får mod på at tage del.
Den fortælling, vi gentager, bliver en del af den retning, vi bevæger os i.
Vores rejse former vores destination.
Og destinationen formes af den vej, vi vælger at gå sammen.
Jeg er en stolt Vendelbo.
Stolt af det, vi allerede har skabt.
Og fuld af tro på det næste, vi kan skabe sammen.


