Mens de afgørende kampe nærmer sig ved årets Dana Cup, er der fortsat liv og aktivitet uden for fodboldbanerne. I turneringens eventområde har LEGO®-området udviklet sig til et populært samlingspunkt for både spillere, familier og fodboldfans.
Her har besøgende gennem hele ugen haft mulighed for at bygge, lege og udfolde kreativiteten sammen mellem kampene. Området har tiltrukket mange gæster, som har taget en pause fra fodbolden for at deltage i de kreative aktiviteter.
Dana Cup opfordrer samtidig de deltagere og tilskuere, som endnu ikke har lagt vejen forbi, til at benytte chancen, inden turneringen slutter. Med finalerne lige om hjørnet er der stadig mulighed for at besøge LEGO®-området og være med til aktiviteterne, inden det sidste fløjt lyder.
Det kreative tilbud er en del af Dana Cups ambition om at skabe oplevelser for hele familien, hvor fællesskab og leg går hånd i hånd med de mange fodboldkampe, der hvert år samler tusindvis af deltagere fra hele verden i Hjørring.
Foto: Bente Poder & Hans Ravn.


