
Foto: Jess Mejdahl Madsen.
Fortuna Hjørring kunne lørdag lade sig hylde som vindere af Dana Cup 2026 efter en overbevisende finalesejr på 4-0 over norske Donn FK.
Finalen blev fra første fløjt domineret af det danske hold, som satte sig tungt på spillet og kun i glimt lod modstanderne komme på egen banehalvdel.
Allerede efter seks minutter bragte Fortuna sig foran 1-0. Et klumpspil i det norske felt snød tilsyneladende Donn-målmanden, og bolden endte i nettet.
Præcis seks minutter senere blev føringen fordoblet. Et hårdt og fladt skud fandt vej til målet og gav Fortuna et solidt greb om finalen.
Det danske hold fortsatte med at presse, og få minutter før pausen blev det 3-0. Kort inden dommerens pausefløjt blev føringen udbygget endnu en gang, da et flot indlæg blev omsat sikkert til 4-0.
Dermed var finalen reelt afgjort allerede ved pausen.

Anden halvleg blev i store træk en gentagelse af de første 25 minutter. Fortuna havde fortsat kontrollen med spillet og skabte de fleste muligheder, men denne gang lykkedes det ikke at få bolden i mål.
Selv om Donn FK var tydeligt overmatchet, gav de norske spillere aldrig op. De kæmpede til kampens sidste minut og fortjener anerkendelse for deres indsats, selv om Fortuna Hjørring var det klart bedste hold på dagen.
Med den sikre 4-0-sejr kunne Fortuna Hjørring dermed løfte Dana Cup-trofæet efter en finale, hvor hjemmeholdet satte sig på opgøret fra start til slut og leverede en særdeles overbevisende præstation.
Fortuna Hjørrings G13 hold leverede magtdemonstration ved finalen i Dana Cup
Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.
Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.
Mobil: 28 74 27 48
E-mail: [email protected]
© 2025 – Vedligeholdes af Mediehuset Hirtshals.
© 2025 – Vedligeholdes af Mediehuset Hirtshals.