Selvom samarbejdet mellem EU og Færøerne er blevet tættere på en lang række områder, møder den færøske fiskeriforvaltning nu markant kritik fra EU-Rådet. Det skriver FiskerForum.
I nye konklusioner advarer Rådet om, at Færøernes ensidige fastsættelse af kvoter for makrel og den såkaldte Atlanto-skandisk sild risikerer at underminere både bestandernes langsigtede bæredygtighed og det internationale samarbejde om fiskeriet.
EU-Rådet fremhæver, at Færøerne generelt betragtes som en vigtig og ligesindet samarbejdspartner. Blandt andet roses det færøske selvstyre for sin opbakning til EU’s sanktioner mod Rusland og støtten til Ukraine. Men når det gælder forvaltningen af de pelagiske fiskebestande i Nordatlanten, er tonen markant skarpere.
I Rådets konklusioner beklages det, at Færøerne har indgået aftaler om kvotefordeling for makrel uden om en samlet og inkluderende kyststatsaftale og uden EU’s deltagelse. Samtidig udtrykkes der alvorlig bekymring for, at disse ordninger kan undergrave bestandenes langsigtede bæredygtighed.
Kritik af ensidige kvoter
Konflikten drejer sig om de såkaldte trepartsaftaler og de kvoter, som Færøerne ifølge EU ensidigt har tildelt sig selv for makrel og Atlanto-skandisk sild. EU-Rådet vurderer, at kvoterne er uforholdsmæssigt store og fastsat uden for de fælles kyststatsforhandlinger.
Ifølge EU strider fremgangsmåden mod principperne om ansvarlig og bæredygtig fiskeriforvaltning. Derfor opfordres Færøerne til at deltage mere konstruktivt i forhandlingerne under Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC), hvor målet er at opnå en samlet aftale mellem alle berørte kyststater.
EU peger på, at en fremtidig fordeling af fiskerimulighederne bør bygge på uafhængig videnskabelig rådgivning, historiske fiskerettigheder og internationalt bindende aftaler.
Samtidig opfordrer EU-Rådet de færøske myndigheder til at støtte EU’s forslag i NEAFC om skærpede regler for omlastning af fangster til søs, også kendt som transhipment, som EU anser for at være en væsentlig udfordring i kontrollen med fiskeriet i Nordatlanten.
Tæt samarbejde på andre områder
Den skarpe kritik af fiskeripolitikken står i kontrast til det øvrige samarbejde mellem Bruxelles og Tórshavn. EU-Rådet fremhæver, at relationerne er blevet styrket betydeligt de seneste år.
Færøerne roses blandt andet for sin udenrigspolitiske linje i forhold til Rusland og Ukraine samt for ambitionen om at opnå 100 procent grøn elproduktion inden 2030 i overensstemmelse med Paris-aftalen.
Desuden henviser EU til samarbejdsaftalen, der blev underskrevet den 14. marts 2024, og som styrker samarbejdet inden for forskning, uddannelse gennem Erasmus+, digitalisering og akvakultur.
Pres på de færøske myndigheder
EU understreger, at ønsket fortsat er et bredt og tæt partnerskab med Færøerne. Samtidig sender de nye konklusioner et klart signal om, at et stærkt politisk og økonomisk samarbejde også forudsætter en fælles og ansvarlig forvaltning af de fælles fiskebestande i Nordatlanten.
Dermed lægger EU-Rådet et øget pres på de færøske myndigheder for at vende tilbage til de fælles kyststatsforhandlinger og bidrage til en bred international aftale om fordelingen af kvoterne for makrel og Atlanto-skandisk sild.
