’Ø’ er den aktuelle udstilling i Danmarks første kunsthal for børn. Udstillingen er baseret på den prisvindende illustrator Anna Jacobina Jacobsens billedbog af samme navn, og handler om en pige, der bor på en ø helt alene, indtil hun en morgen finder en lille havfrue i en dåse sardiner.
Med udgangspunkt i motiver fra bogen inviterer BIBIANA Danmark børn til at eksperimentere med farver, overførelse af motiverne til stof og egen kreativitet, for til sidst at sidde med en fin dekoreret taske, som kan bruges til opbevaring af små dyrebare ting. Workshoppen henvender sig til børn i alderen 4-9 år, og det er helt gratis at deltage.
BIBIANA Danmark, som står bag udstillingen, er en nonprofit organisation, der formidler kunst og kultur til børn – og især ønsker at inddrage børnene og sikre børns stemme i kunstens univers. Læs mere om BIBIANA Danmark her www.bibianadanmark.dk
Kig forbi på Vodbindervej 2 i Hirtshals søndage i juli fra kl. 10-15 til en hyggelig workshop.