I weekenden havde Lars Kruse Jensen og Mads Halle Brun med Surf og Natur fornøjelsen af at arrangere havnebyens første Stand Up Paddle Race.

– Vi havde cirka 30 skønne deltagere med. Jeg må bare sige, det blev en fantastisk dag. Det var et samarbejde mellem Hirtshals Handel & Erhverv og Surf og Natur. Vi havde de bedste hjælpere med til at realisere racet, fortæller Lars Kruse Jensen.

– Nu er Stand Up Paddle Race i Hirtshals 2021 overstået og tilbage er minderne. Nu kører der en fantastisk film bag mine øjne, hvor billederne fra dagen bliver vist i glimt. Tusind tak til alle der var med, tilføjer en forståeligt stolt Lars Kruse Jensen.
Link til tidligere artikel


