Muslingeskallen
Når havgusen kysser
vor sol til farvel
da sker det at sindet
som den går på hæld
det gemmer sig bort i
en muslingeskal
hvor det end ikke svarer
på solsortens kald
I havstokkens virvar
af sandkorn og ral
der venter på lyset
en muslingeskal
den gemmer på sindet
som listede bort
for en stund helt alene
en stund klædt i sort
Der sidder en solsort
og synger så kønt
en lovsang til livet
med toner i grønt
og muslingeskallen
skønt helt lukket i
den kan ej negligere
en skøn melodi
Da sker det at skallen
den lukker sig op
da sker det at sindet
det strækker sin krop
i vinden det svæver
fra muslingens skal
og med gusen det letter
ved solsortens kald
Af den lokale digter og forfatter Poul Jansen i juli 2021.
