Karsten Lauritzen bruger normalt en stor del af sine ferieuger i sit sommerhus ved Tornby Strand. Selvom der ikke er meget, der siger sommer som grillmad på terrassen, spise han også gerne ude. Når han er i sommerhus, står den på god gammeldags dansk mad, der kommer i store portioner hos Restaurant Much.
– Så derfor den første sommeranbefaling, en personlig en af slagsen, af Munchs Hotel. Der er jeg kommet i mange år, og jeg kan VARMT anbefale deres rødspætte. Den er ikke bare god, den er også aldeles fornuftigt til prisen. Når I har spist, kan I gå en tur langs vandet. Vi er heldige at kunne gå både til og fra hotellet gennem sandet, men med god nordjysk kogekunst, kan hjemturen godt gå hen og blive en anelse tung, fastslår Karsten Lauritzen.
– Velbekomme, og god sommer, slutter den tidligere skatteminister, hvis sommerhus meget apropos hedder Skattely.