Den nye Spar, der åbner, hvor Kiwi tidligere havde butik i Hjørring, har været undervejs længe, men der har været en del udfordringer med flere ting, oplyser Bent Kristoffersen.
– Jeg har nu overtaget lokaler og skal i gang med en lille renovering af bygningen. Facaden skal gøres klar og jeg skal have malet indvendigt og fjernet gammel inventar, forklarer Bent Kristoffersen.
Nyt inventar skal dernæst sættes op i hele butikken, som er på ca 850 kvadratmeter. Købmanden starter med ansættelse af ungarbejdere og lukkeansvarlig midt i august.