Når man bevæger sig sydpå ad stranden, kan man finde denne fine hytte, som nogen har bygget af drivtømmer nedenfor klinten.
Hvorvidt der er indhentet de fornødne byggetilladelser og om lokalplanen er overholdt, forekommer dog nok tvivlsomt, men noget af en turistattraktion har de da fået i Lønstrup. Forhåbentlig bærer myndighederne over med bygherren, som kunne have været Robinson Crusoe.
Mere tvivlsomt er det formentlig, om den utraditionelle hytte overlever efterårets storme.


