– Jeg er yderst tilfreds med, at vi har skrevet kontrakt med en spiller af Rune Frantsens kaliber. Rune har været en af vores højeste prioriteter at få på plads, blandt de forstærkninger vi er ved at tilføre truppen, udtaler Søren Henriksen, som er Head of Sports Development hos Vendsyssel FF.
– Først og fremmest kender Rune klubben, hvilket er vigtig i forhold til den opbygningsfase vi p.t er midt i – og så kommer han med en erfaring på 86 kampe fra Superligaen, igennem de seneste 3 år. Han er ekstremt hurtig og så er han en alsidig spiller som kan dække flere positioner, såsom højre back, kant og angriber, uddyber Søren Henriksen.
– Jeg synes Vendsyssel FF er det perfekte skifte for mig, og jeg er glad for at komme ”hjem” igen. Selvom jeg ”kun” er 29 år, er jeg efterhånden en erfaren spiller med næsten 275 kampe for henholdsvis ACH og Vendsyssel FF – og jeg glæder jeg mig til, at komme ind og bidrage med noget erfaring og kultur i omklædningsrummet, på træningsbanen og i kampene, supplerer Rune Frantsen.
FAKTA:
- Navn: Rune Frantsen
- Nationalitet: Danmark
- Kontrakt: 30.06.2024
- Født: 15.10.1991
- Position: Højre back/kant/angriber
- Tidligere klubber: AC Horsens
- Antal kampe/mål i Superligaen: 91/4
- Antal kampe/mål i NordicBet ligaen: 175/10


