Dagen fejres med indsættelsesgudstjeneste i Horne Kirke kl. 16 med efterfølgende arrangement på Horne Efterskole. På grund af coronaen er alle pladser desværre for længst reserveret.
– Liselotte Wiemers vej til Horne, hvor hun som barselsvikar den 22. december 2019 afløste Lea Hoff Ringgård Lauridsen, er blandt andet gået både via litteraturen og Natkirken i Vor Frue Kirke i København, hvor hun i en årrække var koordinator. Hun har endvidere vikarieret som sognepræst i Sydhavn Sogn i København og umiddelbart inden hun kom til Horne i Rorup Sogn, fortæller Hans WQendelboe Bøcher.
– Oprindeligt er hun uddannet cand. mag. i dansk og med senere studier i teologi har Liselotte Wiemer en lang anmelderkarriere med i rygsækken, blandt andet for Aktuelt, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Weekendavisen og Politiken, tilføjer Hans Wendelboe Bøcher.
Liselotte er naturmenneske, hvilket med tydelighed gennemsyrer de skønne opslag, hun allerede har beriget os med her i gruppen og på Kirkerne i Horne og Asdal
I Horne træder hun ind i en lang og spændende række af præster:
- 1553-1568 Peder Pedersen Møller (Cornificius)
- 1568-1571 Oluf
- 1571-1621 Peder Poulsen Mørch (Mentoft el. Menstoft)
- 1608-1654 Anders Thomsen Hjørring
- 1654-1662 Claus Hansen Bang
- 1662-1688 Christen Christensen Sæbye
- 1688-1713 Knud Christensen Schyth
- 1713-1714 Peder Jacob Mathiesen Hviid
- 1715-1716 Jørgen Poulsen Kyng
- 1716-1732 Rasmus Jacobsen Basballe
- 1732-1751 Michael Frederiksen von Haven
- 1751-1764 Hans Christian Mortensen Mølmark
- 1764-1773 Christian Nielsen Rømer el. Rømmer
- 1733-1786 Søren Jensen Larberg
- 1786-1792 Søren Christian Johansen Luffe
- 1792-1800 Henning Christopher Plesner
- 1800-1802 Laurits Sletting
- 1802-1813 Laurits Christian Fussing
- 1814-1822 Jens Brøndlund Wejse
- 1822-1823 Iver Hansen Wadum
- 1824-1840 Johan Gotthilf Jantzen
- 1840-1850 Hans Frandsen Selchau
- 1850-1858 Erasmus Ditlev Frederik Ulrich
- 1858-1871 Jacob Jørgen Frederik Friis
- 1871-1878 Johan Philip Jeansson
- 1878-1882 Laurits Marius Frederik Søgaard Hofgaard
- 1882-1888 Herman Axel Emil Otto Busch
- 1888-1892 Niels Christian Hansen
- 1894-1903 Axel Valdemar Løwe
- 1903-1910 Christian Frederik Hansen
- 1910-1917 Chresten Julius Lysholm
- 1918-1921 Poul H. Bentzen
- 1921-1963 Johannes Vilhelm Bitsch
- 1964-1980 Povl Erling Rasmusen
- 1980-1992 Svend Erik Jensen
- 1993-2003 Jørgen Germann
- 2003-2012 Kim Nielsen Legarth
- 2013-2020 Lea Hoff Ringgård Lauridsen
- (2017-2018 Eva Aarestrup Christophersen, barselsvikar)
- 2020-……….. Liselotte Wiemer
Læs meget mere om Hornes mange præster og de mærkværdige historier, der ofte knytter sig til flere af dem på http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Horne_Kirke
Hvis du i øvrigt ikke allerede følger Kirkerne i Horne og Asdal på facebook, er det da værd at gøre i dag. Følg med her: https://www.facebook.com/groups/131080170248349
Endnu en gang stort tillykke og velkommen til det nordvestlige Vendsyssel!
Kilde: Horne: HØJT & HERLIGT