Normalt er første skoledag en af de allermest festlige dage på HPR, men i år var desværre noget anderledes, da Allan Frederiksen, en af skolens tekniske assistenter, som tidligere omtalt mistede nemlig livet i sidste uge under tragiske omstændigheder på Hotel Viking i Sæby.
Tabet af Allan Frederiksen har påvirket utroligt mange af skolens elever og ansatte på HPR. Morgensamlingen mandag startede derfor ud med, at alle anført af skoleleder Klaus Lundsgaard mindedes medarbejderen Allan Frederiksen og ærede ham med et minuts stilhed i HPR-Hallen.
Efterfølgende sang Louise I østen stiger solen op akkompagneret på klaver af Lukas. Både stilhed og sang var utrolig smukt og rørende. Den respektfulde og andægtige stemning i hallen viste med al tydelighed, hvor mange menneskers liv Allan Frederiksen har haft en positiv indflydelse på, inden han gik bort i en alt for ung alder.
Alles tanker og medfølelse gik til hans nærmeste i den svære tid.
Kilde: HPR.