Hvad anmelderne på det kulturelle parnas mente i december sidste år, vides ikke, men begejstrede reaktioner og ros fra det lokale publikum var der allerede dengang efter søndagens premiere på Romeo og Julie.
– Skønt drama helt i klassisk Shakespeare stil. Med masser af stærke følelser, intenst sammenspil mellem dygtige skuespillere – men indimellem også en lidt uventet munterhed, der klædte forestillingen, fastslår således Karl Bornhøft.
– Forestillingens musik er et dejligt kapitel, der flot bandt forestillingen sammen. Skønt sunget af Molly, smukt skrevet af Benjamin. Og når efternavnet er Koppel er kvaliteten altid helt i top, og man behøves bare tjekke, hvilken generation af familien der er tale om, tilføjer Karl Bornhøft.
– Igen og igen har teateret formået at lave noget, der er helt på toppen, for det var det, vi så og hørte i dag til premieren. Her må der igen drysse stjerner, lyder det fra hele Hjørring lokomotivfører Krumme Schmidt.
– Den var virkelig god… og STÆRK, lyder det samstemmende fra Helle Mørkbak Højrup.
William Shakespeare (1546 – 1616) skrev sit kærlighedsdrama tilbage i 1595, altså for 425 år siden. Alligevel er Romeo og Julie stadig verdensdramatikkens hotteste kærlighedstragedie og her altså nyfortolket på Vendsyssel Teater.
Ovenfor får du et lille kik bag kulissen, hvor du kan høre skuespillerne Lue Støvelbæk og Luise Kirsten Skov fortælle om forestillingen , som spiller igen fra den 2. til den 28. september på Vendsyssel Teater.
Læs mere om forestillingen og find billetter her: Vendsyssel Teater.