Er du en velkvalificeret sømand? Er du omstillingsparat og serviceminded? Og ønsker du at gøre en forskel for at sikre fiskerierhvervet? Så søger Fiskeristyrelsens kontrolskib Vestkysten lige nu en skibsassistent.
Om Fiskerikontrolskibet Vestkysten
Vestkysten foretager primært fiskerikontrol til søs. Derudover varetager vi SAR- og miljøopgaver efter anmodning fra SOK, ligesom vi yder bugserassistance til fiskerfartøjer.
Vestkysten er en primær enhed i det danske redningsberedskab til søs og bidrager hertil med godt 310 døgn om året.
Skibet er bemandet med 3 besætninger, og er i tjeneste ca. 335 døgn om året.
Vestkystens operationsområde er Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, og i 2-3 uger om året er skibet i Nordatlanten mellem Norge og Grønland.
Om dig
Du er en velkvalificeret sømand med sønæringsbevis som befaren skibsassistent og i besiddelse af en gyldig søfartsattest (Blå bog) ved påmønstring. Derudover skal du være skikket til udkig og have gyldige certifikater i FRB – brand – søredning og evt. hygiejnebevis.
Du har lyst til at have en arbejdsplads, hvor du er til rådighed døgnet rundt, når du er på arbejde. Du er i stand til at håndtere stressede situationer og er venlig og saglig i din tilgang til kollegaer og fiskere.
Du kommer til at indgå i et team, hvor man lever og arbejder tæt sammen i udmønstringsperioderne.
Vi ser derfor gerne, at du:
• sætter sikkerhed i højsædet
• kan formulere dig klart og har gode matematik- og danskkundskaber
• er god til selvstændigt at administrere din arbejdstid mellem de forskellige opgaver
• er god til at tilegne dig ny viden og sætte dig ind i lovgivningen på fiskerikontrolområdet
• kan samarbejde på tværs
• kan optræde roligt og respektfuldt idet man som skibsassistent bistår ved fiskerikontrol og er eventuelt vidne i fiskerisager.
• er positiv og fleksibel.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og er besættelse snarest muligt og løber indtil udgangen af oktober måned 2021. Du ansættes som skibsassistent på tjenestemandslignende vilkår. Aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT). Der indbetales 18 % pensionsbidrag af den pensionsgivende løn til en obligatorisk pensionsordning. Derydes variable ydelser afhængig af vagterne. Rejseudgifter mellem bopæl og skib refunderes.
Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er indtil videre Fiskerikontrolskibet Vestkysten.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte 1. skibsfører Torben Broe Frederiksen på tlf. 72 18 59 66 eller på e-mail tbf@fiskeristyrelsen.dk Du kan læse mere om Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk
Ansøgning
Søg jobbet online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Din ansøgning med CV uddannelsesbevis og eventuelle andre bilag skal være modtaget senest den 27. oktober 2020. Samtaler vil foregå i Kolding og forventes afholdt den 10. november 2020.
Fiskeristyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge.
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Styrelsen beskæftiger ca. 250 medarbejdere og omfatter en central del, der består af en afdeling i København og en afdeling i Augustenborg, samt den regionale fiskerikontrol, der består af to inspektorater og tre fiskerikontrolskibe.
Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner