En gruppe cyklister samt en beboer i området havde lagt mærke til, at føreren af en knallert var kørt i grøften – og at han nu lå under sit køretøj. Han virkede dog til at være uskadt.
Betjente ankom kort efter til stedet, hvor man traf anmelder og vedkommende, som havde ligget i grøften. Adspurgt fortalte han, at hans skulder gjorde lidt ondt, men ellers så han ikke ud til at være kommet til skade. Han forklarede kort, at han var kørt i grøften, da han var beruset. En alkometertest understregede, at hans promille var høj – 1,75. Betydeligt over den lovlige grænse på 0,5 promille.
Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for spirituskørsel. Den sigtede blev efterfølgende transporteret til hospitalet for at få tilset sine skader. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Sådan kan du hjælpe du politiet med at stoppe spritkørsel
Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Læs mere på sikkertrafik.dk
Kilde: Nordjyllands Politi.