Føreren af knallerten – en mand i 50’erne – havde ikke styrthjelm på, hvilket er lovpligtigt, når man kører knallert.
Ved nærmere undersøgelse kunne betjentene desuden konstatere, at knallertføreren var frakendt førerretten til knallert. Han havde heller ikke den lovpligtige forsikring. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man dertil føreren i at deltage i en alkometertest. En test, der gav udslag for, at han tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.
Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden, mangel på styrthjelm og mangel på forsikring. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Kilde: Nordjyllands Politi.


