Forleden var den skarpe fotograf Jim Christensen en tur på molehovedet for enden af Vestmolevej. Her mødte han en entusiastisk lystfisker fra Jerslev. Han satsede næppe på at fange færgen i havgusen, men fik til gengæld sæsonens måske mindste fisk på krogen. Fisken kunne ligne en hvilling.
Hvis der vitterligt er tale om en hvilling, er det en såkaldt benfisk i torskefamilien, der findes fra det vestlige Middelhav til Nordnorge og Island. Den træffes ifølge Wikipedia i alle indre danske farvande og den vestlige Østersø. Den kan faktisk blive helt op til 70 centimeter lang og lever normalt pelagisk.

Foto: Jim Christensen.


