Eftersom økonomi spiller en central rolle på alle velfærdsområder er der ikke megen fornuft i at kritisere politikerne for at fokusere på økonomi, sådan som det for eksempel har været tilfældet på handicapområdet, fastslår professor Kurt Houlberg.
– Mange velfærdsområder er under pres i disse år. Både økonomisk og demografisk. Velfærden skal fordeles mellem flere børn, ældre og udsatte. Selv om der bliver brugt flere penge til velfærd, vil den enkelte servicemodtager ofte opleve, at serviceniveauet falder, siger Kurt Houlberg til Kommunen.dk.
Det handler ifølge professoren derfor om politisk mod til at afstemme borgernes forventninger til velfærd. Undersøgelser på blandt andet ældreområdet viser paradoksalt nok samtidig en tendens til større utilfredshed de steder, hvor serviceniveauet er højest.
– Er der en tilbøjelighed til at overse de svageste eller dem, der koster mest? I så fald står politikerne med et nyt dilemma og en ny debat om prioriteringer, fastslår Kurt Houlberg.
Læs hele artiklen hos kilden her: Lokalpolitikere bliver tvunget til at skuffe


