Fænomenet morild beskrev vi allerede i august sidste år, hvor den blev foreviget af Lene Maria Søndermølle Steffensen, men nu er den igen dukket op i de stille dønninger ved Løkken Strand.
Morild er ganske enkelt et naturfænomen, hvor havet forekommer at lyse eller glimte. Det er millioner af mikrober og nogle havdyr, som i vore farvande ofte er furealger i slægten Noctiluca.
– Har de sidste to dage haft stor fornøjelse af morilden på begge sider af molen her i Løkken. Morilden har lyst kraftigt op når bølgerne brækker ved højvande. Der er også biolumenens i tangen, hvis I sparker til den, fortæller Lene Maria Søndermølle Steffensen.
– Disen har drillet voldsomt de sidste par dage – samlet set en fantastisk oplevelse som jeg med ro i sindet kan anbefale andre at komme afsted at opleve mens det stadig er her, slutter Lene Maria Søndermølle Steffensen.
Foto: Lene Maria Søndermølle Steffensen.