Af Mikael Justesen
Jeg er en hvid mand. Snart 50. Har aldrig fået egne børn. Chefstilling, pensionsordning, forsikret ned til en knækket hjørnetand. Multi ultra toppriviligeret. Alle ender og kanter, hoved og røv og det kan da ellers nok være.
Jeg har faktisk kun et problem i hele verden: jeg har ikke lov til at mene noget om noget som helst.
På forbudslisten står blandt andet: Børneopdragelse, kønspolitik, barsel (uhauha), indvandring, skat, vegetarisme, lgbtqia+ (det er det her med hvem der tænder på hvad og at man selv bestemmer sin identitet og sådan), om højtuddannede skal arbejde i Rema (eller var det Netto?), aktiebeskatning, topskat og skat på flyrejser.
Altså, der er meget mere, nu tog jeg bare lige det jeg kan huske fra den sidste uges tid – og hvor ethvert indspark i debatten fra min side kunne have været tilbagevist med et godt, gammeldags “Jamen det er også bare fordi du er…..” Her kan du selv efter eget valg indsætte “mand”, “hvid”, “højtlønnet”, “barnløs”, “straight” og så videre.
Så jeg holder min mund. Zip. Jeg skal ikke have noget klinket, slet ikke i det debatmiljø der er lige nu, hvor enhver kan blive jaget vildt for et i øvrigt legitimt udsagn. Nemlig hvis man træder nogen så meget over tæerne at de bliver krænket. Og dér skal ikke meget til.
Altså bortset fra fodbold. Det er nemlig sådan, at jeg holder med AaB og nu ved jeg godt de bliver pissesure i både Brøndby og Randers og FCK og ude på heden: AaB er simpelt hen landets bedste fodboldklub. Det synes jeg. Det vil jeg altid synes, i med- og modgang. Og sådan er det.
Og er der nu nogen, der bliver pissed over det, så er det bare ærgerligt.
Taberrøve.
Mikael Justesen er direktør ved TV2 Nord.
Pinlig kommentar. En direktør ved TV2, der føler sig undertrykt og ikke må sige noget, taler ganske frit omend ikke uimodsagt. Det er sådan set hvad der gælder alle andre.
Som direktør for TV2 Nord havde jeg egentligt forventet, at du havde en holdning til alverdens emner, og at du faktisk gerne vil have noget klinket med nogen. mange andre mediedirektører og redaktører holder sig ikke tilbage.