Borgmester Arne Boelt (S) er i mere end en forstand A menneske, idet han var frisk på morgenkvisten med et hurtigt og meget kort svar på NordsøPostens spørgsmål angående den offentliggjorte skitse med forslag til placering af møller i forbindelse med Hirtshals Havn 2.0.
Allerede klokken 6.58 afviste borgmesteren således på egne vegne blankt at have set skitsen. Hvorvidt Arne Boelt nu virkelig også var helt vågen, kan man dog godt blive i tvivl om. Dernæst gik der nemlig kun 5 minutter, hvorefter borgmesteren klokken 7.03 skrev, men nu som et svar til hele mailinglisten og de øvrige byrådsmedlemmer: “Kommentaren er at den skitse har vi aldrig set”. Vel at mærke altså vi.
Derefter har netavisen indtil videre i skrivende stund modtaget en halv snes stort set enslydende om, at byrødderne hver især aldrig før har set den skitse. Eneste rigtige undtagelser fra de enslydende svar er Per Hyldig fra Dansk Folkeparti og Venstres borgmesterkandidat Søren Smalbro.
Per Hyldig finder skitsen så vild, at det ifølge ham må være nogen, der laver sjov, men derfor hører han også gerne igen fra netavisen, hvis vi kommer under vejr med mere i sagen om Hirtshals havn 2.0. Søren Smalbro henviser, sammen med partifællerne Michael Engbjerg og Claus Mørkbak Højrup, til mødet den 6. oktober i Teknik- & Miljøudvalget (TMU).
Der er planlægningsprocessen for havneudvidelsen samt havnens fremsendte materiale og ønsker nemlig angiveligt på den åbne dagsorden. Herfra krydses der fingre for, at vi dermed endelig kan få kastet mere lys på hele projektet med havneudvidelse og ikke mindst placering af nye møller.
Link til tidligere artikel
Hvorfor fortsætter forsøget på hemmelighedskræmmeri om Hirtshals Havn?
Det er jo som den gamle serie Skum (soap) som vi så i tv for mange år siden det bliver vildere og vildere i hvert afsnit og spændingen stiger ……..
Undskyld var det 1. milliard, byrådet skulle stå inde for, angående havneudvidelsen og hvis det går galt, hvem skal så betale regningen, det kunne jeg godt tænke mig at få afklaret?