Her får du 3 gode inspirationer, hvis du drømmer om en have, der er skabt til god stemning og inviterer til afslapning i hyggelige rammer.
Skab en dejlig hyggekrog på terrassen
Gå på opdagelse i de mange forskellige slags havemøbler, som kan pifte dit udendørsliv op. Trænger du til at slænge dig i et blødt loungesæt? Sæt dig i en lækker havestol ved et fint lille cafébord, og slap af med en kop kaffe. Du kan også sætte dig sammen med dine nærmeste ved et større havebord og dufte maden på grillen og smage vinen. Skal den være rød eller hvid?
Ved at plante dine yndlingsblomster i fine blomsterkrukker kan du skabe en lækker oase på din terrasse, som er en sanseoplevelse for øjnene.
Lig midt i naturen
Lig i skyggen af træerne i din hængekøje og slap af midt i din haves idylliske omgivelser. Hvis du ikke har to træer i god afstand fra hinanden, kan man også få hængekøjer på stativ.
Du kan også slikke sol, når du ligger i din solseng og mærker solens stråler bage ned på dig. Det er den perfekte måde at nyde livet i haven på. Her kan du slappe af med en god bog, musik eller måske ligge øjnene en halv times tid. Husk solcreme!
Wellness med et vildmarksbad
Det er også populært at anskaffe sig et vildmarksbad. Nyd det varme vand omslutte din krop og de blide bobler mod din hud, mens du får den blide vind i ansigtet eller ligefrem den kolde sne dalende ned over dig. Det er velvære, vi er vilde med. Stil din drink på kanten, læn dig tilbage, og slap af med din bedre halvdel, veninder eller mor.
Få det meste ud af din have. God fornøjelse!


