Naturmødets debatprogram er i stor udstrækning skabt af de mange organisationer og andre aktører fra hele landet, som året rundt brænder for naturen og som derfor er de bedste til at bidrage med aktuelle og kvalificerede debatter og oplæg.
Bro eller barriere? Det er den tematiske ramme, du som debatarrangør skal tænke din debat ind i under Naturmødet 2022. Hvis du som debatarrangør mangler ideer til, hvordan din debat kan passes ind i årets tema, kan du måske få lidt inspiration her.
Din debat kan for eksempel bygge bro mellem natursyn og faggrænser. Mellem politikere, forskere og organisationer. Mellem sundhed, kultur og natur. Mellem generationer. Mellem fødevareproduktion og naturbeskyttelse. Mellem dannelse, menneske og natur. Mellem at bruge naturen og passe på naturen.
Debatterne på Naturmødet kan også stille skarpt på barrierer. For eksempel barrierer, der forhindrer os i fælles løsninger og handling. Barrierer for større biodiversitet. Barrierer for mere natur i byen. Barrierer der står i vejen for at sikre tilgængelig natur for alle. Barrierer og hegn i naturen – giver de mulighed for friluftsliv eller ej?
Sociale medier – er de en barriere for børns naturoplevelser, eller kan den digitale teknologi bruges aktivt til at få flere børn ud i naturen.
Som aktør kan du deltage i Naturmødet på flere måder.
Du kan byde ind med forslag til debatter på en eller flere af Naturmødets scener. Booke en stand i The Village, hvor du for eksempel selv kan lave naturformidling i alverdens formater, arrangere debatter eller foredrag
Tilmelde en eller flere aktiviteter til Explore, som er Naturmødets outdoor aktivitetsområde og deltage som frivillig.