Løbeklubben skulle have afholdt det årlige Havstrygerløb i dag, men det blev desværre aflyst på grund af coronaen, hvorefter målet for turen i stedet blev Det Grå Ishus i Tversted.
– Det blev en tur, som vi i klubben holder meget af, og der er mulighed for at løbe alt fra 7 til 8 km og op til en halv maraton, så alle kan være med, fortæller formand Annika Jacobsen.
– Vejret i dag var helt fantastisk, og vi var omkring 25 løbere, som deltog. Vi ser selvfølgelig frem til næste års Havstrygerløb, slutter Annika Jacobsen fra Havstrygerne.