Af Rasmus Prehn
Fødevareminister
Socialdemokratiet
En af ambitionerne med aftalen er, at vi skal inspirere til flere teknologiske tigerspring i dansk landbrug.
Mange forbinder kun landbruget med Morten Korch, græssende køer og smukke bølgende marker med en enkelt traktor hist og her.
Men landbrug handler i dén grad også om avanceret spydspids-teknologi. Ikke mindst i fremtiden. Her vil landbrugsaftalen understøtte, at teknologivirksomheder og forskere i tæt samarbejde med landbruget og med penge fra politikerne kan udvikle nye originale teknologiske greb, der kan gøre landbruget mere klimavenligt.
Det gælder blandt andet pyrolyse.
Tænk hvis man i 2030 kan stå på en mark, kigge op mod himmelen, se et passagerfly og sige: ’Dét bio-brændstof, som dét fly bruger, stammer fra biologiske restprodukter fra landbruget her’.
Eller pege ned i jorden og sige: ’Det biokul, der holder på CO2 i marken dér, er også skabt med afsæt i restprodukter fra landbruget her’.
Det er nemlig, hvad pyrolyse vil kunne. Støtte til forskning og udvikling af pyrolyse-teknologien er del af landbrugsaftalen.
Aftalen handler også om at udvikle tilsætningsstoffer til foder, der kan begrænse køers udledning af drivhusgassen metan. Og på at udvikle metoder, der kan udnytte proteinindholdet i græs så meget, at græs nu kan bruges til foder til høns og grise.
Herudover er der teknologiske tiltag i forhold til stalde. Gødning. Gylle. Og bio-raffinaderier.
Pointen er, at denne nye danske klimavenlig teknologi i 2030 ikke bare skal hjælpe dansk landbrug til at blive mere klimavenligt, men også begrænse udledningen af drivhusgasser i andre dele af verden.
Det er win-win.
Rasmus Prehn : Grøn omstilling af landbruget ? Så burde der dyrkes proteinafgrøder på arealer , der skal plantes solcelleparker på samt de c 20 000 ha der dyrkes afgrøder til biogasanlæg på, så der tilsvarende kan reduceres i importen af 1,6 mill ton protein fra regnskovdræbte arealer i sydamerika.