Tidevand
Efterår og vinter
forår sommerdag
tidevandet følger
livets timeslag
store mørke dybder
søens fællesgrav
hvorfra svagt man hører
havets åndedrag
Skridt for skridt vi vandrer
sætter vore spor
stirrer på hinanden
siger et par ord
frem derpå tilbage
tiden synes kort
tidevandet skyller
hvert et fodspor bort
Sommerfuglevinger
høst og vinterdag
tidevandet tæller
livets timeslag
tidevandet hvisker
læner sig lidt frem:
Ind til evigheden
står min dør på klem
Af digter og forfatter Poul Jansen primo oktober 2021.