Af Bjarne Laustsen
Folketingmedlem (S),
Blomstermarken 20,
Støvring
Af Kirsten Estrup Madsen
Afdelingsformand i HK Nordjylland,
Gartnervej 30,
Aalborg SV
På den ene side fortæller mange arbejdsgivere om mangel på arbejdskraft, historisk lav ledighed og behov for import af arbejdskraft.
På den anden side oplever vi stor og langvarig ledighed hos seniorer på arbejdspladserne.
Dette paradoks kan løses, hvis flere arbejdspladser indfører en god seniorpolitik. Seniorpolitiker kan nemlig være et værktøj til at skabe rammer for et langt – og godt – arbejdsliv. Et arbejdsliv, hvor seniorerne bidrager med værdifuld arbejdskraft i endnu flere år, mens arbejdspladsen udvikler seniorernes kompetencer.
Hvis vi får gode seniorpolitiker, så behøver vi ikke længere tale om import af arbejdskraft fra fremmede verdensdele. For hvordan kan det give mening, at hente arbejdskraft tusindvis af kilometer væk, når vi har ledige seniorer i vores eget land? Og hvorfor frasorterer arbejdsgivere danske ansøgere over 55 år fra, for i stedet at efterlyse udenlandsk arbejdskraft?
For os er det langt mere naturligt at drage nytte af vores seniorers arbejdskraft – før vi importerer medarbejdere fra udlandet.
”Men hvad med de lediges kvalifikationer?”, vil nogle arbejdsgivere sikkert indvende. Svaret på denne bekymring er enkel: Det handler om efteruddannelse. Denne opgave kan vi løse gennem det danske trepartssamarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og Folketinget. Vores veludviklede efteruddannelsestilbud kan på kort tid udvikle arbejdskraftens kompetencer. Det gælder naturligvis også seniorerne, som jo ofte har værdifulde faglige og personlige kompetencer med sig gennem årtier på arbejdsmarkedet. En stor del af læringen finder jo også sted på arbejdspladserne. Her kan seniorerne både lære nyt – og lære fra sig.
På nogle arbejdspladser har de lokale parter udarbejdet individuelle planer for hver enkelt senior. De individuelle planer sikrer, at medarbejderne kan få personligt tilpassede vilkår i de sidste årtier på arbejdsmarkedet. For vi er jo ikke alle ens – nogle ønsker at køre med fuld arbejdstid og udfordrende opgaver stort set til sidste arbejdsdag. Andre vil gerne langsomt trappe ned i ansvarsområder – og måske arbejdstid. Vi er forskellige som mennesker og som seniorer – og det skal seniorpolitikker naturligvis tage højde for.
Nogle arbejdsgivere påstår, at vi med Arne-pensionen risikerer snart at reducere arbejdsudbuddet massivt. De påstår, at en del seniorer vil benytte Arnepensionen til at forlade arbejdsmarkedet før tid.
Vi tror, at de fleste seniorer gerne vil arbejde flere år. De ønsker ikke at bruge Arnepensionen. I hvert fald ikke, hvis de kan blive fri. Seniorerne vil kun søge Arnepension, hvis de føler sig presset af fysiske og psykiske årsager og hvis de savner, at arbejdspladsen har et godt arbejdsmiljø – også for seniorer. Arbejdsgiverne bør – i stedet for at angribe Arnepensionen – stille sig selv spørgsmålet: Hvad kan vores arbejdsplads gøre for at få flere seniorer til at forblive aktive på arbejdsmarkedet endnu længere?
Hvis arbejdspladsen har en aktiv seniorpolitik, så er chancen for at få gavn af seniorernes store faglige og menneskelige kompetencer i endnu flere år meget større.
Derfor skal vores opfordring lyde: Brug overenskomsternes muligheder. Sæt seniorpolitik på dagsordenen i Samarbejdsudvalgene. Lad os bruge opsvinget aktivt til at få seniorpolitikkerne til at blomstre mangfoldigt ude på arbejdspladserne – både for seniorernes, arbejdspladsernes og samfundets skyld.
