Af Rasmus Prehn (S), udviklingsminister, ogThomas Klimek (S), formand, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Hjørring Kommune.
Bag Vrå Højskole ligger den gamle, smukke have. Den emmer af ro og livskraft. Her har generationer af unge som ældre stået, gået, ligget, sunget, grædt, leet, diskuteret, læst, hørt og rørt sig og hinanden. Her er hele verden bogstavelig talt smeltet sammen det sidste århundrede og lidt til.
Har man opholdt sig i haven, vil de flestes øjne have set digtet. Dét står skrevet med matsorte bogstaver oppe på den hvidkalkede gavl.
Så kort og eviggyldigt kan Vrå Højskoles formål rammes ind med J.P. Jacobsens korte, men præcise ord fra 1884. Forstanderparret, Pia Schnoor og Søren Ottzen, har netop meddelt, at de efter fjorten år har valgt at stoppe og tage hul på en velfortjent pension. Alle der kender til Pia og Sørens indsats rammes uvægerligt af blandede følelser. Først den ærlige ærgrelse over, at noget unikt og bærende får en ende. Så en taknemmelig glæde over, at de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt kan have afgørende betydning for en lokal kulturinstitution. Søren og Pia var den rigtige medicin, da højskolen i 00´erne gispede efter vejret. I dag, halvandet årti senere, blomstrer ikke bare haven, men skolens ånd, der ikke blot åbner sin dør for danske sjæle, men den store verdens børn.
Vrå Højskole mestrer meget. De klassiske højskolefag som musik, kunst, rejser, demokratisk dannelse, men ikke mindst det socialpædagogiske arbejde, hvor unge mennesker, der er endt i livets skygge, finder tilbage i det lys, der skinner fra højskolens gavl. Det er sandelig meget værd, og en væsentlig del af den betydelige arv, som det snart afgående forstanderpar efterlader sig at forvalte og udvikle på.
En anden højskolemand, nu afdøde Finn Slumstrup, skrev engang,”at højskolens opgave altid har været at gøre de svage i samfundet stærkere. Men man har netop ikke gjort det ved at smiske, at enhver kan blive salig i sin tro. Højskolen har gjort det ved at betone, at den enkelte ikke er alene, frit i luften svævende, men er en del af en større sammenhæng, en folkelig sammenhæng.”
For os indrammer disse ord den ånd, som er styrket så smukt gennem Pia og Sørens mangeårige kamp og indsats for Vrå Højskole. Vi takker for et godt samarbejde, og når I til foråret forlader jeres hjem gennem mange år, så gå gennem haven og kig op på digtet på gavlen, for jeres arbejde lyste over land og mennesker.
Tak for samarbejdet.