Efter NordsøPostens aktindsigt tegner der sig et kæmpe stort misforhold mellem kontrollen af de forskellige førstegangsmodtagere af fisk i Nordjylland.
For eksempel har den største modtager af fersk fisk haft tilført 8 til 9 gange mere fisk end Hirtshals i den angivne periode, men alligevel væsentligt lavere antal kontrolbesøg.
Er der på de mest kontrollerede steder flere fejl og mangler? Eller er der andre forhold, der åbenbart gør, at man laver meget hyppigere kontrol på bestemte steder?
Oven i dette er det bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke bliver lavet kontrolrapporter, hver gang der udføres kontrol, hvortil man kan spørge, om ikke forskellen reelt set er væsentligt større?
Desuden er det tydeligt, at Fiskerikontrollen i den grad opruster deres kontrol. Jævnfør den nævnte aktindsigt er kontrolbesøgenes hyppighed i 2021 steget med 60 procent. Igen vides det ikke hvorfor. Er det atter på grund af flere fejl og mangler eller hvad?
Den udleverede aktindsigt tegner med hensyn til hyppighed og fordeling i dén grad billedet af en tiltagende nidkærhed i den måde, som man griber kontrollen an på land her i Nordjylland.
Dermed kunne det næste spørgsmål blive, om en aktindsigt på kontrollen til søs vil kunne vise lignende tendenser? Altså kontrol uden hensyntagen til at dække erhvervet bredt og med en ulige fordelt kontrol med hensyn til mængde, geografi og historik.
Måske er det derfor på tide, at Folketinget får kontrolleret Fiskerikontrollen. Flere ressourcer kunne formentlig dermed blive målrettet udenlandske bomtrawlere.
Denne artikels billede af et skævvredet fokus, som bunder i den omtalte aktindsigt, har netavisen naturligvis bedt om kommentarer til fra Fiskeristyrelsen og fiskeriminister Rasmus Prehn (S).
