Rikke Lomholt: Jeg har lige taget en test

Af Rikke Lomholt
Christiansdalsvej 83
Vrå

Her til formiddag har jeg rettet slåfejl i min mands besvarelse af en kandidattest. Bagefter skænkede jeg en kop kaffe og satte mig til selv at tage en test. For hvor enig er man egentlig med sin bedre halvdel?

Jeg har egentlig ikke tænkt ret meget over politik tidligere. Dengang jeg var ung og læste psykologi på KUA i København, stemte alle sammen SF eller Enhedslisten. Det var ikke noget, man tænke videre over, sådan var det bare. En veninde, der efter bachelor læste socialpsykologi, betroede mig, at her var det sandelig ikke let at være borgerlig. Med borgerlig mente hun mere præcist, at hun var inspireret af den britiske sociolog Anthony Giddens, der var ideologisk inspirator for New Labour, altså en pendant til det danske Socialdemokrati. Så på universitetet var det at være socialdemokrat altså det samme som at være borgerlig.

Senere flyttede jeg tilbage til Jylland. Her var man bestemt ikke så røde, som man var på universitetet. Men så igen. I Nordjylland har Socialdemokratiet i det mindste altid stået stærkt. En anden veninde fra København ringede til mig efter folketingsvalget i 2015. Hun var forfærdet: DF havde fået et kanon valg. I en hysterisk tilstand af vantro, skingrede hun, at nu kunne man ligeså godt skære Jylland fra. Ej, sagde jeg. Slap nu af. Det er da kun i Sønderjylland, at de stemmer sådan. Heroppe er vi jo socialdemokrater. I hvert fald i vores kommune.

Men hvordan er det lige, at vi er socialdemokrater i vores kommune? Når jeg ser tilbage på de ca. 12 år, der er gået efter kommunesammenlægningen, så er det faktisk ikke gået ret godt. Skoler, institutioner og dagplejemødre i de mindre byer er stort set væk. Og når en skole eller en institution lukker, så bliver en by pludselig meget lidt attraktiv for nye familier. I den seneste valgperiode har det så været de mindre plejehjem, der skulle væk. Det hele sker i centraliseringens hellige navn. Det er muligt, at det på sigt er økonomisk rentabelt. Men for de borgere, der bor ude i lokalbyerne og i oplandet til disse, er det prioriteringer, der medfører tab på en lang række områder. Og fremfor alt medfører det utryghed. For hvad sker der i fremtiden, hvis vi fortsætter af den samme socialdemokratiske vej som hidtidig?

Nå, tilbage til kandidattesten. Jeg har virkelig været ærlig. Taget spørgsmålene seriøst. Men jeg grinede godt nok, da jeg så resultatet. For det er altså ikke min mand, jeg er mest enig med. Men derimod en anden mand, nemlig den konservative kandidat Søren Homann. Så det føles sgu lidt som at være utro.

Det er jo på en måde en ret lang rejse at starte ved Enhedslisten og ende ved de Konservative. Men omvendt er det måske ikke så langt igen. For, for mig at se, handler det i et kommunalvalg ikke om store spørgsmål om fx fordelingspolitik, men om varetagelse af de borgernære værdier, om at danne rammerne for en kommune, hvor der er plads til alle og til vores forskellighed, hvor man har en normering i institutioner, som man kan være bekendt, hvor det er trygt at blive gammel, hvor de varme hænder ikke presses umenneskeligt. Det er værdier, som jeg godt nok har svært ved at se, er blevet varetaget af Socialdemokratiet.

Da lokalpolitikeren Michael Engbjerg i foråret skiftede fra DF til Venstre, skrev han meget præcist at; ” i lokalpolitik er det mere selve personen og personens holdninger til det lokale område, man sammenligner sine holdninger med, og måske derfor stemmer helt anderledes ved et kommunevalg end til et folketingsvalg”.

Jeg mener, Michael Engbjerg har helt ret. I forhold til det kommunalpolitiske bør man se på, hvordan de konkrete politikere og partier vælger at stemme. For mig var det i hvert fald en øjenåbner at begynde at følge med i byrådsmøderne online og at læse referater. For der er godt nok langt fra, hvilke forestillinger jeg gjorde mig om Socialdemokratiet og til, hvilken lokalpolitik der rent faktisk bliver ført. Kandidattesten gjorde det helt tydeligt for mig, jeg synes kommunen skal en ny vej.

Jeg håber inderligt, at de to andre borgmesterkandidater, Venstres Søren Smalbro og de Konservatives Per Møller ikke lader sig friste af en viceborgmesterpost eller en post som udvalgsformand mod til gengæld at underlægge sig Socialdemokratiet. Der er hårdt brug for både Venstre og de Konservative, hvis vi skal en ny vej.