Mandag aften var Lærerkreds Nord som nævnt vært for et skolepolitisk valgmøde i Hjørring. Kandidaterne var grundlæggende enige om at sætte skolerne fri. Men der udestår præciseringer af, hvad det vil sige.
Det kræver en proces efter valget. Debatten kom omkring mange andre temaer som for eksempel skolestruktur, tilstedeværende ledelse, inklusion, muhammedtegninger i undervisningen og stram skoleøkonomi i alle afskygninger.
– Lærerkredsen er parat til at være katalysator i en proces, der præciserer skolernes frihedsdagsorden, fastslår efterfølgende kredsformand Lars Busk.
Tak til kandidaterne for deltagelse og til de mange spørgsmål fra tilhørerne, slutter meldingen fra Lærerkreds Nord.
Kilde: Lærerkreds Nord.