Kære Tommy Christiansen!
I går offentliggjorde vi på NordsøPosten brev fra kontorchef i Miljøstyrelsen Charlotte Brøndum.
Brevet viser, at det er mindre kompliceret at få tilladelse til at gennemføre et projekt i et Natura 2000-område, end det er at få tilladelse til at flytte et Natura 2000-område.
Borgmester Arne Boelt har i medierne flere gange henvist til svaret på spørgsmål nr. 1600 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og brugt det som begrundelse for, hvorfor man ikke kan gennemføre en udvidelse af havnen ind i Natura 2000-området.
Som bekendt handler spørgsmål nr.1600 om, hvordan man får tilladelse til at flytte et Natura 2000-område. Det forholder sig overhovedet ikke til, hvilke forhold der skal være opfyldt for, at man kan få tilladelse til at gennemføre projekter i Natura 2000-områder.
Derfor vil jeg spørge, om Hjørring Kommune har været opmærksom på denne forskel i forbindelse med rådgivningen af borgmester Arne Boelt?
Med venlig hilsen
Niels Skipper
NordsøPosten
Et lignende brev er samtidig sendt til samtlige byrådsmedlemmer, idet der spørges om, hvorvidt de hver især har været opmærksomme på denne forskel i forbindelse med rådgivningen af byrådet og borgmester Arne Boelt.
Link til tidligere artikel med omtale af mail fra Miljøstyrelsen
Kontorchef i Miljøministeriet trækker tæppet væk under borgmesteren i Hjørring



Alle er USKYLDIGE.— Ingen som i INGEN anede der var forskel..— Så nu behøver INGEN drikke gravøl over 40 ha ozon producerende nåletræesfredskov.