Af Tao Lytzen
Byrådskandidat
Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
I en valgkamp er fronterne ofte trukket hårdt og for en førstegangs kandidat som mig selv, er det vigtigt at markerer sig med mærkesager og helst på en måde så man fremstår som et nytænkende alternativ.
Men når man vælger en politiker får man meget mere med end mærkesagerne og derfor er det vigtigt at vi kandidater forsøger at give vælgerne en 360 graders indsigt i de holdninger som vi også repræsenterer.
Så dette indspark handler egenligt om et ofte overset punkt i valgkampen, nemlig det vi deler uanset partifarve og har allermest kært – Vores Børn – og om at Hjørring Kommune faktisk gør det mere end okay for de mindste.
Vi kan starte allerede ved fødslen, hvor Hjørring sygehus har Danmarks første sanse fødestuer, så mens fødselen er igang, kan man være i jacuzzi, chille i en dobbeltseng, eller hænge over en yoga bold, mens der bliver projekteret billedekunst på alle væggene og tilhørende musik strømmer ud af højtalerne (man kan vælge imellem flere programmer)
Hjørring Kommune er også igang med at færdigøre et nyt børnehus til 40 mil. centralt placeret, med adgang til Svanelunden og naturen der. (Det er tegnet af lokal arkitekt og er et bæredygtigts hus, hvilket bla. betyder at der er brugt genbrugsten fra det nedrevet Vrå plejehjem.)
I resten af kommunen er der også gode tilbud til de mindste, for tjekker man bedømmelserne på nettet bliver man sku glad, når personalet bliver rost for deres faglighed, engagement og empati.
I min optik er det et ret godt fundamentet for børns udvikling, lærering og trives.
Så efter valget håber jeg på, at det nye byråd, vil forsætte i samme stil.
Nu kan det være du alligevel tænker sikke en omgang politikersnak, men krøllen på historien er, at jeg faktisk selv har en lille dreng på 2 måneder, som snart skal igennem kommunes tilbud, og det er jeg helt tryg ved.
Link til tidligere indlæg
Tao Lytzen (S): Der mangler visioner og mod til at investere i fremtiden