For at illustrere historien og Klaus fik Vendsyssel Historiske Museum lavet en kopi af hans gravsten, som oprindeligt stod på Hjørring Kirkegård. Stenen blev efterfølgende i 1985 flyttet til familiegravstedet i Münster.
For nylig opdagede en af museets medarbejdere, at der var placeret små sten ovenpå gravstenen i udstillingen. At placere sten på gravsten er en jødisk skik. Derigennem viser man, at man har været på besøg. Man lægger ikke blomster, for alle skal være lige i døden og ingen have særlig pynt. Ifølge jødisk tro skal man heller ikke plukke en blomst for at ære den døde, da livet kommer før døden. Således symboliserer stenen samtidigt respekt for det levende.
Klaus var ikke jøde, men skikken er gennem de seneste årtier blevet almindelig praksis på mange af de mindesmærker, der har tilknytning til Anden Verdenskrig. En af årsagerne er filmen ”Schindlers Liste” fra 1993, hvor der netop lægges små sten på hovedpersonens grav.
Du kan få mere at vide om Klaus historie og de tyske flygtninge i Vendsyssel i slutningen af besættelsen og kort efter befrielsen i udstillingen ”Vendsyssel Besat” på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.