Af Tao Lytzen
Byrådskandidat
Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
Når man taler om kunst og kultur er der rigtigt mange, der kan få kaffen galt i halsen.
Det kan opfattes som luksus i en tid hvor den primære velfærd er presset.
Men i min optik kan man ikke stille problemstillingen op på den måde, for hvorfor er det egenligt man støtter kunst og kultur økonomisk.
Det er der faktisk flere gode grunde til.
Kultur er muligheden for at få en overraskende øjenåbner, der udvider ens perspektiv og derigennem starter nye tanker, samtaler og dannelsen hos os alle.
Sagt på en anden måde – vi bliver klogere på os selv og hinanden.
Kultur er også et helt afgørende argument, når man taler om bosætning. Uden kvalitetskulturtilbud er det simpelthen sværere at tiltrække nye borgere og fastholde dem der allerede bor i Hjørring Kommune. (Bare se hvordan Aalborg har øget sin bosætning, siden de satsede stort på kulturins. som Musikken Hus, Utzon Centeret mm.)
Men at støtte op om kulturen er også ofte en god forretning for kommunen, hvilket ofte bliver misforstået når støttebeløbene bliver offenliggjort, men det er kun fordi man ikke overvejer det komplette regnskab. Her tænker jeg både på de afledte økonomisk gevinster, og det skattegrundlag personalet udgøre.
At støtte kulturen kan egenligt ses som et væksttilskud som kommer hele kommunen til gavn, så der faktisk samlet kommer mere økonomi ind, og som derefter kan bruges på andre velfærds områder.
Så jeg går til valg på at Hjørring skal udvikle og udnytte det store potentiale kunst og kultur udgør for kommunen. Jeg går også til valg på at Hjørring skal blive bedre til at demokratisere mulighederne for at opleve, deltage og skabe kultur i Hjørring.
Sagt på en anden måde; kunst og kultur for alle.